372346928_1674722619682491_133159374031676382_n

Velkommen tilFyrrehøjen Private Pasningsordning

Hej! Vi hedder Pernille og Tina og har tilsammen over 40 års erfaring med børnepasning fra den kommunale dagpleje i Aarhus Kommune. I Fyrrehøjen Private Pasningsordning arbejder vi med hver vores gruppe af børn i hver vores hjem.

Vi bor ved siden af hinanden og samarbejder derfor rigtig meget i vores dagligdag omkring børnene, da vi ofte mødes. Dette er med til blandt andet at styrke deres sociale kompetencer og give dem en sjov og udviklende hverdag hos os.

0

Års erfaring

+0

Glade børn er blevet passet hos os

+0

Bleer skiftet 🙂

Det giver vi jeres barn

Hos Fyrrehøjen Private Pasningsordning giver vi jeres børn en god start på livet gennem en sjov, tryg og lærerig hverdag hvor der er plads til alle og der kæres om fællesskabet.

Natur

Vi bruger en stor del af hverdagen med børnene i naturen. Det styrker børnenes hjerner, udvikler deres kropsmotorik, deres sprog og meget andet. Som vi plejer at sige "Hvorfor sidde inde når alt håb er ude"

Selvstændighed

Vi hjælper jeres barn med at blive selvhjulpet og selvstændigt, så jeres barn kommer godt på vej i børnehaven og i livet generelt.

Leg og læring

Vi støtter jeres barn i at udvikle kompetencer gennem sjove lege og indlæring med et humoristisk tvist. Vi gør brug af skæve vinkler på traditionelle pædagogiske læringsmetoder og tager altid udgangspunkt i det vi har erfaring med virker godt, og ikke blot hvad pædagogiske lærebøger siger.

Sprogudvikling

Vi støtter barnet i at udvikle sproget og kommunikationsevner kærligt og anerkendende.

Samarbejdsevner

Vi prioriterer det gode samarbejde med jer som forældre højt, og er altid lydhøre overfor ønsker og feedback.

Sund og varieret kost

Vi sørger for at jeres barn får en sund og varieret kost. Altid med udgangspunkt i barnets alder og årstid/sæson. Læs mere om jeres barns kost hos os her.

Det siger tidligere forældre

Vi går meget op i det gode samarbejde med jer som forældre og er altid lydhøre overfor ønsker og feedback.

Vores datter har gået i dagpleje hos Tina indtil hun fyldte 3 år. Hos Tina er man sikker på, at ens barn hver dag har en god dag. Hun er omsorgsfuld, opmærksom og elsker at have de små med ud i naturen. De varmeste anbefalinger herfra 🥰

Sanne

Vores søn har gået i dagpleje hos Pernille og gæste dagpleje hos Tina og vi kan kun anbefale dette makkerskab. Hos dem får børnene rolige og trygge rammer til at udvikle sig. Vores oplevelse med vores søn har kun været positiv. Et ærligt samarbejde og engagerede dagplejere.

Lykke

At have sit barn hos Tina, har været den bedste gave, vi kunne give vores Karla fra starten af livet. Hun har fået alt den opmærksomhed, kærlighed og udelivsoplevelser, man fortjener som lille menneske. Tina har altid tid og plads til alle og har sin egen smitsomme personlighed med i alt, hvad hun foretager sig. Den tryggeste start 😀

Martin